Coromatic, Nordens førende leverandør af kritisk infrastruktur, annoncerer i dag opkøbet af Bjerne Jensen A/S, en anerkendt ekspert inden for avancerede el-tekniske løsninger til industri- og datacenterkunder. Opkøbet er en strategisk investering, der skal styrke Coromatics tekniske kapaciteter og sikre, at begge virksomheder kan imødekomme fremtidens udfordringer og kundernes voksende behov.
Ingen ændringer i drift og organisation
Under det nye ejerskab vil Bjerne Jensen fortsætte som et selvstændigt forretningsområde inden for Coromatic Danmark, for at sikre kontinuitet og stabilitet uden ændringer i den eksisterende drift. Vi fortsætter også med de eksisterende og velfungerende organisationer i Bjerne Jensen og Coromatic Danmark efter sammenlægningen.
Øget teknisk kapacitet og udviklingsmuligheder
Købet af Bjerne Jensen supplerer Coromatics nuværende tekniske kompetencer inden for UPS, generatorer og køl/ventilation med Bjerne Jensens ekspertise inden for el-tekniske løsninger. Denne kombination af viden og ressourcer vil styrke vores position som totalentreprenør og skabe nye udviklingsmuligheder for medarbejderne i begge virksomheder.
Citat fra direktør Henrik Jensen fra Bjerne Jensen A/S:
“Vi er stolte af at blive en del af Coromatic, en virksomhed der deler vores værdier og engagement i kvalitet og pålidelighed. Sammen kan vi fortsætte med at levere førsteklasses el-tekniske løsninger til vores kunder og samtidig skabe en endnu stærkere organisation. Vi ser frem til de nye muligheder og samarbejdet med Coromatic.”
Citater fra Coromatic Danmarks Managing Director Kurt Vahlun Sørensen:
“Opkøbet af Bjerne Jensen er en vigtig milepæl for Coromatic. Ved at forene vores tekniske kompetencer kan vi tilbyde vores kunder en endnu bredere vifte af løsninger og fortsat levere høj kvalitet og pålidelighed i vores leverancer. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Bjerne Jensen og drage fordel af deres omfattende ekspertise inden for el-tekniske løsninger.”
“Vi er meget glade for at kunne byde Bjerne Jensen velkommen til Coromatic-Group. Denne sammenlægning vil ikke kun styrke vores tekniske kapaciteter, men også skabe nye muligheder for personlig og faglig udvikling for medarbejderne i begge virksomheder. Sammen står vi stærkere og er bedre rustet til at imødekomme fremtidens krav.”
Om Coromatic
Coromatic Gruppen er Nordens ledende leverandør af specialiserede nødstrømsanlæg og netværk til digital kommunikation indenfor kritisk infrastruktur og betjener mere end halvdelen af de største virksomheder i Norden. I alt 700 højt specialiserede medarbejdere arbejder for mere end 5.000 kunder fra 19 lokationer i Danmark, Norge og Sverige. Coromatic Danmark har ca. 140 medarbejdere, der arbejder ud fra lokationer i Roskilde, Odense og Århus.
For yderligere information, kontakt:
Stine Blaaberg, Kommunikations- og marketingchef
Coromatic A/S Danmark
Tlf: 41 28 35 35 | Mail: stine.blaaberg@coromatic.dk
https://coromatic.dk/